Når røg tager mad
til et nyt niveau

Se hele videoen

Tims Røg
... Fra Tunø

Ingen kompris med smag eller kvalitet. Specialiteter røget over træ og træsmuld, uden brug af kunstig røgsmag eller tilsætningsstoffer. Ærlig og god smag lavet af ildsjæle med mere end 5 års røget erfaring.

Følg med på
#røgpåtunø

Tunø Røgeri

Røg er ikke bare røg
– Det er en passion

Røg er ikke bare røg, på Tunø røger Tim gourmet produkter til restauranter, delikatesser og alle andre, der er vilde med smagen af røg. Vi går ikke på kompromis med hverken smag eller kvalitet. Tims Røg tager mad til et helt nyt niveau - røg er ikke bare røg, for os er det en passion.

Menu af Morten Sand

Tunø Røgeris egne varer

Varmrøget laks

Varmrøget laks er en grundsten, måske endda flagskibet, i Tims Røg. Neutral, dild, citronpeber eller chili - valget er dit, vi står inde for laks af bedste kvalitet og en kompromisløs røgningsprocess. 

 

Serveringsforslag: Kan serveres til salat som hele snitter eller træk den i mindre stykker iog bland den i salaten - smager skønt med syltede rødløg. 

Koldrøget laks

Koldrøget laks er den anden grundsten i Tims Røg. Gennem de seneste fem år har vi arbejdet for den karakteristiske og særegne balance i konsistens og smag, som vi ønsker.  

 

Serveringsforslag: Kan enten serveres på rugbrød med røræg og en lækker urtecreme eller i mindre skiver på blinis med cremefraiche, caviar og purløg. Dét er en velkomst-hapser, der vil imponere de fleste gæster! 

Røgsalt

Røget salt tilføjer en anderledes dybde og kant end almindeligt salt. 

Det røges i flere dage ved lave temperaturer, hver dag vender og river vi det. Røgen giver de ravgule farver, som kan variere en smule i udtryk; mørk orange eller lys brun, lidt som rørsukker.

Serveringsforslag: dyp radiser i en god creme fraiche og drys med røgsalt. 

 

Makrelfileter

Røget makrel - en klassiker på det danske frokostbord. Tims Røgs sidder selvfølgelig lige i skabet. 

 

Serveringsforslag: På rugbrød med røræg og purløg. Kan også røres til en rilette med mayonnaise eller cremefraiche, peber, purløg, citron, salt og peber, serveres med ristet brød efter smag. 

Røgede saltmandler

Røgede saltmandler er de perfekte snacks, et sundere alternativ til chips. 

 

Serveringsforslag: Hak en håndfuld røgede saltmandler i en skål salat.  Røgens dybde, saltsmagen og den sprøde mandel er en stærk treenighed. 

Sådan gør vi

Godt håndværk, god smag - en røget passion

Icon

Indkøb

Indkøb af kvalitetsråvarer er essentiel for at levere specialiteter af høj kvalitet. For eksempel sikrer vi, at vores laks er fra Færøerne og Norge. De har meget finere fedtstriber i kødet og indeholder ikke toksiner eller kemi.

Icon

Forbehandling

Selve forbehandlingen af fisken inden røgningen skal være så konsekvent som muligt, så røg-smagen træder frem og er ensartet, når den kommer på tallerkenen.

Icon

Røgning

Træet, røgvarerne røges over, er rød-el som vokser bedst i vådområder for eksempel moser. De vokser i mosen på Tunø og har derfor kun groet i frisk og ren havluft. Det giver en røg, som er ideel at røge over og er med til at give den karakteristiske smag.

Icon

Nydelse

Produkterne kan købes på Mejeriet Tunø eller nydes ved nogle af vores samarbejdspartner rundt i landet.

bubble